Hvor blev kunsten af?

Det kreative Danmark – en vision om det Danmark, vi ønsker at se om 15 år. Det er ambitiøse mål folketingsgruppen sætter sig. Men lever skriftet op til visionen? Det kan synes som pernittengrynet kritik set i forhold til de store armbevægelser at hænge sig i, at skriftets konkrete politiske forslag måske ikke alle har 15 års holdbarhed, men i højere grad er udsprunget af dagens politiske dagsorden. I stedet for faktisk at skifte holdeplads til et Danmark i år 2020 og lade den udsigtsplads definere den radikale bevægelse i dag, peger skriftet på, hvordan dagens problemer kan løses i løbet af de næste 15 år ved en logisk gennemtænkt radikal politik.

Problemet er, at verden ikke reagerer logisk, og at alle parametre for, hvordan fremtiden former sig, ikke kan indtænkes. Det Radikale Venstre lever (ligesom alle andre politiske partier) stadig i en forvisning om, at med en rationel gennemgang af et politisk problemområde kan man finde frem til én løsning, der er bedre og mere korrekt end andre. Vi hænger fast i et modernitetsproblem.

Det er måske på tide, at vi finder nye politiske veje, der er i stand til at indeholde den faktiske kompleksitet omkring os. Ja, vi kan måske endda stræbe efter en forståelse af hyper-kompleksitet, hvor vi også kan rumme og erkende forudsætningerne for vores egen politik. Der er spor i skriftet af en vilje til kompleksitetshåndtering. Især er jeg glad for at vi, modsat alle andre, holder fast i en fortsat og reel decentralisering. En frisættende decentralisering, hvor man slipper den politiske styring og har tillid til, at folk tættest på problemerne bedst er i stand til at løse dem. Vi har ikke brug for regelstyring og kanoner til at sikre ensretning rundt i landet. Forskellighed kan være frugtbar.

Er skriftet kreativt? Brænder det af skaberkraft? Er det tosset? Er der noget, der får en til at tabe pusten? Det er egentlig forbløffende pænt og korrekt - undervejs får man en ubændig trang til at foreslå noget frækt… omlæggelse af dansk landbrug til et naturreservat på Bornholm eller indførelse af kunstnerløn?

Hvordan kan vi forestille os, at tryghed er det bærende element i et kreativt Danmark? Spørg enhver kunstner, om tryghed er grundlaget for skaberkraft. Nej, hvad vi har brug for er modet til at satse! Trangen til at se nye horisonter. Viljen til at ville… Og evnen til menneskelig indfølelse.

Viser 15 års spejlet virkelig en kulturel ensretning? Det jeg ser, er en forbløffende mængde subkulturer skabt af stærke børn, der er vokset op med store valgmuligheder – måske er de ikke til fransk film, men der er jo meget andet i denne verden. Min 83-årige svigermor kan knap forstå min 13-årige søns ønskeseddel fyldt med MP3 og webcam – men han favner det meste af hendes verden. Nogle vil kalde det naivt, men jeg tror faktisk, børnene klarer sig i den multinationale og multikulturelle verden – bedre end vi andre. Så lad os dog en gang for alle gøre op med den snerpede radikale pegefinger.

Man forestiller sig, at medierne er dagens forsamlingshus, hvor politiker og borger forbindes i et offentligt rum. Vi har slet ikke taget højde for, hvordan nutidens børn og unge kommunikerer. Der er ikke ét offentligt rum – men et hav af mødesteder. Og jo før vi tager konsekvensen af det des bedre.

I betragtning af skriftets titel siges der forbløffende lidt om kulturpolitik, og stort set intet om kunst. Og det er faktisk rigtigt ærgerligt. For hvis vi skal være kreative danskere, bør vi lære den kunstneriske erkendelse, tvinges til at lege med at sætte alting på hovedet, turde te os tosset… kunstnerisk udfoldelse som barn og ung giver én instrumenter til at gebærde sig i en kompleks verden. Ja, kulturelle hjem viser sig i alle undersøgelser at være den sikre vej til succes i skolen. Så det er vigtigt, at vi giver alle børn og unge muligheder for selv at skabe og at se skaberkraften udfoldet i god kunst. Og at vi holder fast i et stærkt og aktivt fritidssamfund for alle aldre.

Vi mennesker er født med to hjernehalvdele – hvis vi skal bruge vores kreative evner, må hjernecellerne i den venstre halvdel trænes – hele livet igennem. Balancen kommer først når børnene – og vi andre - lærer at bruge både den rationelle og den intuitive hjernehalvdel – så kan det være, vi får et kreativt Danmark.

Men et kreativt Danmark gør det ikke alene – et organisk levende samfund er baseret på værdier og spiritualitet. Mennesker skal have sjæleligt indhold for at blomstre. Tænk hvis vi politikere kunne arbejde for tiden, pladsen og muligheden for dette…