Jeg vil være en del af det kreative Danmark!

Jeg vil være en del af Det kreative Danmark! Simpelthen fordi den sammenhæng, de rettigheder, den velfærd og den fremdrift, som folketingsgruppen beskriver i ”Det kreative Danmark”, handler om et dejligt og venligt land, som jeg kan se er realistisk  

Gennem FO-Aalborg er jeg meget engageret i folkeoplysning. Derfor er jeg også umiddelbart tilfreds med: ”Hvis der er et behov for at ændre en adfærd i befolkningen, kan det gøres langt mere effektivt og varigt, hvis man gennem en oplysningsindsats faktisk ændrer holdningen hos borgeren i stedet for blot at indføre et forbud.” Udsagnet stammer fra afsnittet ”Rettighed, mangfoldighed, ansvarlighed.”

Men. Netop som lovgivere har man en pligt til at træffe de beslutninger, der ikke kan træffes andre steder. Lige så hurtigt jeg kan komme på utallige eksempler, hvor forbud og regulering er et unødvendigt onde, kan jeg finde talrige eksempler, hvor forbud og regulering kan være fornuftige og gavnlige.

Tag eksemplet med sodavandsautomater på skolerne. Hvad skal de der? Man kan godt lade det være op til skolebestyrelsen, men en ting er sikkert: Et forbud vil have en stor effekt, da sodavandskøbende elever vil skulle forlade skolens område, hvilket vil få mange til at holde sig fra sukkerstadset. Børnene er forældrenes ansvar, men et forbud hjælper forældrene med at sikre deres børns sunde levevis, og det skader under ingen omstændigheder børnene.

Vi kan som lovgivere tage vores del af ansvaret for sundheden. Det samme gælder brugen af transfedtsyrer, porno i børnehøjde, offentlig passiv rygning, farligt fyrværkeri, børns anvendelse af cykelhjelme samt seksuel lavalder, bare for at nævne nogle andre eksempler på ”god stop-lovgivning” med en positiv effekt.

Eksemplerne, som folketingsgruppen har valgt at fremhæve, kan afvises med omtrent de samme argumenter, der bruges i Det kreative Danmark. Nemlig at et forbud/påbud netop virker. Jeg ville personligt have nævnt kamphunde, adskillelse af kirke og stat, homoseksuelles ret til adoption, cannabis, porno, kampsport og friskolelovgivningen som eksempler, hvor der ikke skal være ”forbud”, fordi de gøre mere ondt end godt. Men mon ikke der er enkelte, der med disse eksempler in mente, alligevel ikke mener stop-lovgivning altid er af det onde?

Selv når vi prioriterer den personlige frihed højt, skal der være fornuft bag liberalismen. Jeg ønsker ikke et ”forbudsdanmark”, men jeg ønsker heller ikke et ansvarsløst folkestyre, der løber fra sin opgave ved at kaste alle beslutninger over på ”det frie individ”. Og det ser jeg en lille tendens til, når man taler med store ord om ”Mindre stop-lovgivning, mindre forbudspolitik, mindre bureaukrati og mindre kontrol.” Også selvom det hele umiddelbart lyder meget godt og radikalt.