Snorksover regeringen?

Der er et skrigende behov for velfærdsreformer af efterlønnen, arbejdsmarkedet og dagpengesystemet. Det ved de radikale. Men hvad vil Venstre gøre? Intet! Partiet sjofler de store nødvendige reformer, lyder budskabet her på siden fra den radikale, Margrethe Vestager. Men Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, tager til genmæle: Mens I så taler om alt det, I ikke kan gennemføre, så gennemfører vi i Venstre alt det, som vi taler om.

Kære Jens
Det er nemt at have et slogan, der hedder 'Så ved du det bli'r til noget', hvis man ikke vil noget. Det ville faktisk være endnu nemmere at lave sloganet om. I stedet kunnet det hedde 'Venstre - så bliver det ikke til noget', når det nu er den vinkel, som Venstre lægger på velfærdsreformer i lyset af Danmarks udfordringer i den globaliserede verden. Det Radikale Venstre har valgt den modsatte tilgang. Vi fremlagde i forrige uge vores vision for Danmark, som vi har kaldt 'Det kreative Danmark'. Planen er ambitiøs, og vi indrømmer, at den kræver politisk handling og vilje. Noget som Venstre ikke udstråler i øjeblikket, hvor man har pantsat det politiske lederskab af frygt for at støde vælgerne.

Den helt store udfordring er at besvare spørgsmålet: 'Hvad skal vi leve af om 15 år - og hvordan vil vi leve sammen?'. En del af svaret er, at flere skal have arbejde. Der skal skabes flere arbejdspladser, flere skal i beskæftigelse. Derfor fremlagde vi for snart fire år siden vores bud på en skattereform, der skulle øge beskæftigelsen med 50.000. Det er stort set blevet kontrolleret af samtlige ministerier og økonomiske eksperter, og det danske erhvervsliv har sukket efter en reform af skattesystemet. En mærkbar sænkelse af skatten på arbejde vil skabe flere arbejdspladser. Pengene til skattelettelser og arbejdspladser skal komme fra fjernelse af særordninger og skattefritagelser for såvel private som virksomheder. Det er grotesk og skaber ikke mange arbejdspladser, at landbruget - ud over at modtage cirka 8 mia. kr. i direkte støtte fra EU hvert år - er det danske erhverv, som har flest særordninger. Det skaber kun høje jordpriser, som gør det vanskeligt for nye landmænd at etablere sig, og gør landmænd, der går på pension, til millionærer.

Regeringen har intet bud på, hvordan der skabes nye arbejdspladser - ja, den lover ligefrem, at hvis den får lov at fortsætte, vil den intet gøre i de næste fire år, der så meget som lugter af reform. I regeringens kommunikation er det underforstået, at reform og forringelser er to sider af samme sag. Ikke så mærkeligt, at det ikke er en mærkesag. Og at vores ønske om reformer bruges mod os! Men der er jo ikke nogen politisk lov, der siger, at reformer betyder forringelser for den enkelte borger. Det er i hvert fald ikke målet for Det Radikale Venstre. Tværtimod: Hvis en dør lukkes, skal der lukkes andre op. Der er brug for både at se på efterlønnen og på arbejdsmarkedet for seniorer. Der er både brug for markante forenklinger af dagpengesystemet og for at fastholde dagpengeniveauet.
Hvad vil regeringen? Hvad vil Venstre?
Og her kunne det være folkeoplysende med konkrete svar og ikke bare: bedre integration, senere tilbagetrækning og hurtigere vej gennem uddannelsessystemet. Det er målsætninger, som regeringen ofte udtaler, men man skylder svar på hvordan. Har regeringen planer i skuffen om løntilskud til indvandrere, højere efterlønsalder, afskaffelse af 10. klasse? Hvad er regeringens konkrete planer for at øge beskæftigelsen? Og hvad er regeringens målsætning for beskæftigelsen?

I gamle dage (for tre år siden) hed det 'Venstre ved du hvor du har'. Ja, det gør vi stadig: i hængekøjen, for så vidt angår velfærdsreformer.
Med venlig hilsen
Margrethe

Kære Margrethe

Det er ganske imponerende, at de radikale gør sig til de store reformatorer af det danske samfund, når I nu har valgt at gifte jer og fuldstændig lade jer sammensmelte med Mogens Lykketoft og Socialdemokraterne. Hvordan er det lige, at du forestiller dig, at R skal kunne gennemføre de reformer, som I foreslår, med socialdemokrater, SF'ere og Enhedslisten? Frem for hele tiden at skælde os ud, burde I vel tage diskussionen med dem, som I vil regere landet med. Det ville give en lille smule mere mening end de automatiske sure opkast, som I fra jeres hængekøje leverer mod regeringen.

Du spørger, hvordan vi vil skabe mere beskæftigelse. Det gør vi faktisk hele tiden. Sidste år steg beskæftigelsen med 17.000, og målsætningen om 50.000 flere job i 2010 synes vi faktisk er en alt for lav ambition. Vi vil mere. Derfor vil vi sætte massivt ind på forskning og uddannelse og tilføre 10 mia. kr. hertil de næste fem år.

Derudover vil vi sikre vores børn en god start på livet. Det skal ske gennem en storstilet satsning på lavere forældrebetaling for daginstitutionspladser, mere kvalitet i institutionerne gennem bl.a. højere normeringer samt en forhøjelse af børnechecken for de 0-3-årige. I alt satser vi 8 mia. kr. de næste fire år. Børnene er vores fremtids fundament. Derudover fastholder vi skattestoppet og leverer ægte skattelettelser, hver gang vi har pengene til det. Det er ikke vejen til mere beskæftigelse at øge skatter og afgifter for vores virksomheder. Og der er heller ikke meget sjov for en familie at få en lavere skat på arbejde, hvis kommuneskatten, boligskatterne, bilskatterne og forbrugsskatterne bare får lov at stige.
I siger, at disse skatter skal have lov at stige med lønudviklingen. Det er værd at notere sig. Lønudviklingen er jo på omkring 4 til 5 procent om året. I Venstre vil vi gerne betakke os for den slags reformer, for de er alt andet end svaret på globaliseringens udfordringer. Det er imidlertid ikke det samme som at sige, at der ikke kan gennemføres reformer. Statsministeren sagde jo netop, at vi i næste valgperiode fint kan træffe beslutninger om reformer, såfremt de beror på brede flertal med Socialdemokraterne. Det kan du da ikke angribe os for, når I nu selv vil i regering med dem!

Derudover er det vel fair over for danskerne at sige, at såfremt vi griber afgørende ind i alt det, som I skal disponere efter til jeres alderdom m.v., så kommer det ikke som en tyv om natten. Der bliver mulighed for at omstille sig og tage stilling ved et folketingsvalg. I mine øjne er det ikke et udtryk for frygt, men respekt for de mennesker, som viser os deres tillid ved at stemme på os. Men det er nok her, den afgørende forskel på Det Radikale Venstre og Venstre ligger. Og mens I så taler om alt det, I ikke kan gennemføre, så gennemfører vi i Venstre alt det, som vi taler om. Det turde være åbenlyst, hvad danskerne får mest ud af.
Bedste hilsener
Jens

Kære Jens

Der er mere valgkampsretorik end velfærdsreform i dit svar. Velfærdsreformer skal sikre beskæftigelsen - og hvordan er det gået med den de seneste tre år? Der er 24.000 færre i beskæftigelse i 2004, end da I kom til magten i 2001 (siger regeringen selv i den økonomiske redegørelse fra december). Og har opsvinget så for alvor vist sig? Tja, beskæftigelsen for 2004 er kun 2.000 personer højere end 2003. Der er noget at indhente. Hvis I er på vej, så er det i haltende tempo.

Opsving, gode konjunkturer og de initiativer, som vi kender, er kun en del af det haltende svar. Ud over det skal der - med nye initiativer - skabes, hvad der svarer til cirka 60.000 job. Hvordan vil Venstre gøre det?

Pengene til Venstres syv valgløfter kommer fra det råderum, der bliver, hvis der skabes, hvad der svarer til cirka 60.000 job i kraft af nye reformer. Det er det, der skal betale for højere børnecheck, lavere daginstitutionstakster, skattestop osv. Hvis der ikke realiseres reformer, som markant øger beskæftigelsen, er der ikke råd til løfterne - uden at der skæres andre steder.

Vi venter stadig på så meget som antydningen af Venstres bud på, hvilke reformer der skal til. Vi vil lette skatten på arbejde, indføre obligatorisk a-kasse og se på, om efterlønnen skal blive ved med at være, som den er for alle. Og der er jo netop brug for at diskutere efterlønnen nu, hvis ikke ændringer senere hen skal komme som en overraskelse. Vælgerne har krav på, at politikerne fortæller dem, hvilke ændringer de tror, at der er brug for - også om 15 eller 20 år.

Uanset at vi oplever, at Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne vil have lettere ved at blive enige end Venstre og Konservative, så er det stadig afgørende, at vi er os selv med vores egen politik. Der er i hvert fald én ting, der er helt sikker: Der bliver ingen velfærdsreformer, hvis vi ikke diskuterer, hvordan vi skal klare globaliseringens udfordringer og lægger vores bud frem. Men endnu en gang har regeringspartierne valgt at sætte 'don't disturb us'-skiltet på døren. Det er vi og resten af verden efterhånden vant til.
Venlig hilsenMargrethe

Kære Margrethe

Skal vilige slå fast, at beskæftigelsen i 2004 steg med 17.000 personer.
Det er lidt pudsigt med de angreb, som oppositionen hele tiden sætter ind på os. Det ene øjeblik bruger vi for lidt penge på velfærd, og det andet øjeblik bruger vi for mange. Begge dele kan jo ikke være rigtigt på samme tid. Vi bruger ikke en krone mere end det, vi hidtil har gjort. Vi bruger ikke en krone mere end det, som den halve procent i den offentlige vækst tillader os. Vi har bare gjort os den ulejlighed at disponere langsigtet - altså over flere år, så vælgerne kan se, hvad det er, vi vil gøre over de kommende år.

Det er lidt sjovt, at I, som vil tillade en højere vækst i den offentlige sektor end vi, nu har så travlt med at sige, at vores vækst er for stor. Væksten i de offentlige udgifter under SR-regeringen var på 2 pct. hvert år, selv om jeres målsætning var 1 procent. Gælden, som vi overtog i 2001, var større end den, som I overtog i 1992. Det på trods af højkonjunktur, markant stigende afgifter og kommuneskatter og et overforbrug på 30 milliarder kroner. Hvordan hænger det sammen med jeres såkaldte ansvarlighed?

Hvordan øger vi så beskæftigelsen? Ja det gør vi ved at få de unge hurtigere ind på arbejdsmarkedet, gennem øget integration af indvandrere, mindre sygefravær, senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, lavere ledighed og bedre sammenhæng mellem familieliv og arbejde. Vi giver universiteter belønning for at få studerende hurtigere uddannet, erhvervsskolerne belønnes, når de finder erhvervspraktikpladser. Vi fortsætter den lange række af tiltag, der skal få indvandrere i arbejde, bl.a. ved at give dem muligheder for at få en mesterlæreuddannelse. Vi belønner de mennesker, som trækker sig senere fra arbejdsmarkedet, vi har styrket kommunernes indsats for at få sygedagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet, vi fastholder et skattestop og gennemfører reelle skattelettelser, så det kan betale sig at arbejde.
Alt sammenhar det effekt på den strukturelle beskæftigelse. Vi både kan og skal nå meget længere end blot de 60.000 flere i arbejde. Det vil vi også gøre. For man kan, hvad man skal.

Bedste hilsener og god valgkamp
Jens