I Danmark er der over 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder, der står uden for arbejdsmarkedet. Det er arbejdsløse, bistandsklienter, førtidspensionister, invalidepensionister, efterlønsmodtagere og folk på overgangsydelser (2). Mange af disse mennesker har et reelt ønske om at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og har særdeles gode grunde til det, fx nedslidning, sygdom eller lignende. Men en meget stor gruppe står ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet og får ikke chancen for at bidrage til fællesskabet, for at deltage i livet på arbejdsmarkedet med alle de sociale og økonomiske goder, der følger med. Ifølge Socialforskningsinstituttet (3) kan 80 % af de langvarigt understøttede kontanthjælpsmodtagere, som ikke var jobsøgende, angive et job, som de gerne vil bestride, hvis de fik det tilbudt. På samme måde viser undersøgelser, at 38 % af de forsikrede var villige til at påtage sig et arbejde med dårligere løn- og arbejdsvilkår, end hvad de er uddannet til eller har erfaring med. Hvor store tallene er for førtidspensionister og efterlønsmodtagere ved vi ikke, men givet er det, at mange foretrækker en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet frem for at stå helt udenfor.

Set fra en menneskelig betragtning er de mange mennesker, der står udenfor, en falliterklæring for velfærdsstaten. Manglen på arbejde ødelægger stadig mennesker og familier i Danmark, fordi  arbejdet udgør en meget væsentlig del af den enkeltes identitet og liv.

Samtidig udgør overførselsindkomsterne samfundsøkonomisk set en stor udgift.  Indkomstoverførsler udgør i 2005 en udgift på 226 mia. kr. eller cirka halvdelen af statens udgifter. Hvis det lykkes at give 50.000 eller flere fuld eller delvis beskæftigelse, vil det samtidig betyde en stor lettelse for statens finanser, der blandt andet kan gå til afbetaling af gælden og en endnu større indsats på uddannelsesområdet.

Debatten om, hvad vi skal leve af om femten år, handler ikke kun om, hvordan vi sikrer en indtjening. Den handler også om, hvordan vi prioriterer de offentlige udgifter. I Det kreative Danmark skal vi derfor have flere på arbejdsmarkedet, end tilfældet er i dag.

------------------------------------------------------------------------------
2 Den registrerede ledighed i 2000–2001 var på 145.000. Hertil kommer 95.000, der er på forskellige aktiveringsordninger, 160.000 på efterløn, 20.000 på den nu afskaffede overgangsydelse, 85.000 helårspersoner på hhv. revalidering og sygedagpenge (en stigning på over 44 % over ti år!), 122.000 på langvarig kontanthjælp og 263.000 på førtidspension. Kilde: CASAs og Socialpolitisk Forenings Årsrapport 2002.
3 Det danske arbejdsmarked, Socialforskningsinstituttet 2004.

Det kreative Danmark - Det Radikale Venstre, Folketingsgruppen - Christiansborg, 1240 København K