Sammenfatning

På de følgende sider forsøger vi at beskrive det kreative Danmark, som vi gerne vil leve i og af om femten år. Et sådant samfund er ikke en utopi. Det er en vision, der lader sig realisere, hvis vi vil. Det kræver politisk handling og politisk vilje. I praksis ændrer den politiske virkelighed sig hele tiden, og derfor er det et vilkår for os politikere, at vi skal kunne navigere i det farvand, der på et hvilket som helst tidspunkt udgøres af det mulige flertal, befolkningens vilje og udviklingen i verden omkring os. Men for at kunne navigere er det nødvendigt med politiske pejlemærker. I en kommende regering vil den radikale folketingsgruppe lægge særlig vægt på følgende ti pejlemærker, der alle er afgørende for at nærme sig det samfund, som vi ønsker om femten år.

1. Der skal skabes mindst 50.000 flere arbejdspladser gennem en revolution på arbejdsmarkedet. Skatten skal mærkbart ned på arbejde, så de pressede familier kan købe sig til den nødvendige hjælp og færre danskere udstødes af arbejdsmarkedet. 
2. Den offentlige sektor skal sættes fri. I forbindelse med kommunesammenlægningerne skal der udarbejdes en landsdækkende handlingsplan for udvikling af den offentlige sektor. Målet er at få flere beslutninger helt ud på den enkelte institution eller skole, så vi får en mere menneskelig offentlig sektor med færre skemaer og mindre kontrol, større fleksibilitet og mere tillid. En offentlig sektor for borgere, ikke for klienter eller forbrugere. 
3. Uheldige incitamenter til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal fjernes. Efterlønnen bør over en årrække afskaffes i sin nuværende form. Alle der har et reelt behov, skal fortsat have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Til gengæld bør enhver frivillig tilbagetrækning finansieres af personen selv. Samtidig bør dagpengesystemet forenkles kraftigt. De, der er til rådighed på arbejdsmarkedet, skal være med i en obligatorisk og kollektiv dagpengeforsikring. Derudover skal de kunne forsikre sig privat og individuelt.
4. Danmark skal leve op til de såkaldte Barcelona-målsætninger, hvor 1 % af BNP skal gå til offentlig forskning. Allerede i den kommende regeringsperiode bør forskningsbevillingen hæves betragteligt, primært til grundforskning på universiteterne inden for alle de videnskabelige discipliner.
5. Alle unge bør have en kompetencegivende uddannelse efter grundskolen, og mindst hver anden bør have en videregående uddannelse. Det er en falliterklæring for Danmark, at hver femte unge i realiteten ikke kommer længere end folkeskolen – også selvom nogle få kan klare sig fint uden videre uddannelse. De unge, der har haft specielt svært ved at gå gennem det almindelige uddannelsessystem, skal have ret til mindst tre års særlig uddannelse efter 10. skoleår. Derfor skal der oprettes nye ungdomsuddannelser, der er målrettet denne gruppe. Voksen- og efteruddannelse skal styrkes og være lige så almindeligt som at betale skat. Voksne, der i dag ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal have særlige muligheder i voksenuddannelsessystemet. En særlig efteruddannelsesindsats skal sættes ind over for lærerne, også for at integrere og styrke det internationale element på samtlige niveauer i det danske uddannelsessystem.
6. Danmark har brug for en ny strategi, der dels sikrer almindelige borgerrettigheder, dels kan tiltrække talentfuld arbejdskraft udefra og sikre arbejde til dem, der selv kommer til landet. Det forudsætter et fordomsfrit og kulturelt stærkt miljø med klare rettigheder og pligter, og det kræver ændringer i reglerne for familiesammenføring, så samfundet ikke præges af A- og B-statsborgere, der giver Danmark et dårligt renommé internationalt. Og det kræver en aktiv kulturpolitik, hvor kultur forstås som en berigelse for det enkelte menneske, som en forudsætning for et kreativt samfund og som en industri med et stort erhvervspotentiale.
7. Det er fortsat et mål at halvere den offentlige gæld i 2010 i forhold til år 2000, så de sparede renteudgifter kan indgå i finansieringen af fremtidens velfærdssamfund. Der bør snarest fastsættes nye måltal frem mod 2020. Begge dele kræver store overskud på de offentlige budgetter. 
8. Miljø skal igen i højsædet. Vi ønsker at afsætte flere midler til mere og bedre natur, vi ønsker langsigtede og realistiske handlingsplaner for det danske vandmiljø og Danmarks energiforsyning, og vi ønsker en bæredygtig transportsektor. Der bør afsættes op mod en mia. kroner mere om året til forskning, udvikling og demonstration i vedvarende energi, og der bør arbejdes med en ny afgiftsmodel på transportområdet. Målet er at nedsætte registreringsafgift og kollektive pendlerkort med 25 % og hæve de grønne ejerafgifter for biler. 
9. Danmark skal være helt og holdent medlem af EU – uden noget forbehold. Målet om femten år er et fuldt udbygget EU med Balkan-landene og Tyrkiet som medlemmer og med EU som garant for demokrati, menneskerettigheder, mindre ulighed og mere bæredygtighed i verden.
10. Ulandsbistanden skal genoprettes, så vi igen lander på 1 % af BNI. Vi vil bruge de ekstra 2,3 mia. kr. til at give Danmark en førerposition i opfyldelsen af FN’s årtusindmålsætninger med særligt fokus på reduktion af børne- og mødredødeligheden og bekæmpelsen af AIDS. Samtidig skal der etableres en ny global ramme på 0,5 % af BNI. Formålet skal være at arbejde for FN’s målsætninger om at sikre en række offentlige goder for alle borgere i verden, herunder sundhed, forebyggelse af konflikter, miljøindsatser og demokrati, der altsammen vil styrke dannelsen af en international retsorden.

Disse punkter er ikke udtømmende for vores politik, men de udgør vores pejlemærker i de kommende år. Samtidig er de et oplæg til en nødvendig debat, som trænger sig på i Danmark. Derfor opfatter vi det også som et
levende oplæg, som vi gerne ændrer, hvis vi kan overbevises af gode argumenter, både fra vores eget parti og fra andre. Politik formes bedst i dialog.

Lad os komme i gang.