Vi skal have mindst 50.000 flere i arbejde de næste år

…og mange flere de følgende år. Der er alt for mange mennesker i Danmark, der ikke har arbejde. Derfor skal der skabes nye arbejdspladser. Det kan se svært ud, når der tilmed er virksomheder,  der flytter arbejdspladser til andre lande. Vi ved også, at velfærdssamfundet koster så meget, at mindst halvdelen af danskerne skal arbejde, hvis det hele skal hænge sammen, og vi skal betale gælden ned. Vi vil ikke sende regningerne videre til vores børn.

Hvad nu hvis…
…vi satte skatten på arbejde ned til 42% for de . este familier? Så skal du kun arbejde i to timer for at betale en håndværker eller en rengøringshjælp for en ydelse. I dag skal du arbejde i måske seks timer for det samme. Hvis skatten på arbejde for alvor bliver sat ned, får du nemmere råd til at  betale for hjælp til mange forskellige ting. Det kan give dig mere tid til familien.

Hvad nu hvis rigtig mange vil bruge de nye valgmuligheder til mere forbrug af service? Så bliver der efterspørgsel efter mere arbejdskraft. Flere mennesker får chancen for at få et arbejde, og vi kan betale vores gæld ned. Ganske enkelt fordi prisen på ydelsen falder, når skatten på arbejde falder.

Hvad nu hvis vi kunne indrette dagpengesystemet mere enkelt...
Så kunne vi også vælge at give de ledige større frihed til og mere ansvar for at blive dygtigere til andet arbejde. Hvad nu hvis alle på arbejdsmarkedet var med i en fælles forsikring mod ledighed, ligesom vi er med i en fælles arbejdsmarkedspension?

Hvad nu hvis vi ser ti år frem og kunne målrette efterlønnen til dem, der har et reelt behov for at gå ud af arbejdsmarkedet? Så ville enhver frivillig tilbagetrækning før pensionsalderen skulle  betales af en selv. Men der vil være en social ordning til dem, der ikke kan selv og ikke kan mere. Så vil der ikke være en tendens til at skubbe folk ud af arbejdsmarkedet. Men stort behov for at sikre efteruddannelse af medarbejdere i alle aldre.